Ring til os på tlf: +45 4698 0912 | E-mail:

"Helt ude i skoven"

Swing cutter

Swing cutter

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse bruges oftest midt i dyrkningssæsonen, hvor tilgængelige sprøjtemidler, der ikke skader træerne, er begrænsede.

Ved økologisk dyrkning af juletræer er mekanisk renholdelse en af de arbejdsopgaver, der findes.

En af de helt store fordele ved brugen af en swing cutter er, at arbejdet kan udføres på tidspunkter, hvor man ellers ikke kan bekæmpe ukrudtet med kemikalier.

Metode:
Rækkegående maskine.
Kategori:
Ukrudtsbekæmpelse.

Alt afhængig af vejret henover sommeren kommer ukrudtet frem i juletræerne på et tidspunkt. Kommer der større og kraftigere ukrudt som bynke, tidsler eller selvsåede træarter, er kørsel med swing cutter en god og effektiv måde at bekæmpe det på.

Man kan betragte en swing cutter som en buskrydder, der er monteret på en rækkegående maskine. Swing cutteren ”svinger” rundt om stammen på juletræet, så ukrudtet under juletræet klippes ned.

Kommer der græs i juletræskulturen, er en swing cutter ikke effektiv nok til bekæmpelse af græsset. Her er det nødvendigt med kemikalier som eksempelvis Roundup. Bruger man kun en swing cutter til bekæmpelse af græsukrudt alene, opnår man oftest den samme effekt, som når man slår græsplænen derhjemme. Græsset bliver tættere og tættere for til sidst at ligge som en tyk dyne i kulturen.

Er man kommet i den situation, hvor græsukrudtet sammen med andet større ukrudt har fået overtaget i juletræskulturen, kan vores maskine køre med swing cutter og lave en afskærmet sprøjtning i en og samme arbejdsgang. Denne arbejdsmetode har vist sig at være en særdeles effektiv metode til bekæmpelse af ukrudt. De selvsåede træarter, der klippes ned med swing cutteren, bliver sprøjtet på det tilbageværende stød tæt ved jorden. Genvækst minimeres derfor betydeligt ved sprøjtning frem for kun ved klipning/slåning alene.

Top