Ring til os på tlf: +45 4698 0912 | E-mail:

"Helt ude i skoven"

Første sending af dette års juletræer

De første juletræer i år er klar

Første sending af dette års juletræer

Endelig kom dagen, hvor første sending af dette års juletræer er klar til transport. Juletræerne fra vores plantage i Tureby bliver sendt til Storkøbenhavn, hvor de distribueres ud til flere forskellige salgssteder. Kvaliteten af dette års juletræer ligger på samme niveau som sidste år på trods af den langvarige tørke, vi havde henover sommeren.

Efterårsvejret i år har vist sig fra sin gode side indtil videre. Vi har haft nattefrost et par nætter, hvilket sikrer en bedre nålefasthed til glæde for alle kunderne. Samtidig har vi ikke fået den samme mængde nedbør, som vi fik sidste efterår, hvilket gør fældning, netning og udkørsel af juletræerne en hel del lettere.

Pallerne er pakket specielt til hvert enkelt salgssted ud fra et ønske om sortering og størrelsen på juletræerne. Herved undgår man at juletræer i en forkert størrelse læsses af på forkerte salgssteder.

En anden af vores styrker er, at vi altid har friske juletræer. Vi fælder juletræerne løbende i takt med efterspørgslen fra salgsstederne, hvilket kommer forbrugeren til gode i sidste ende.
 

Top