Ring til os på tlf: +45 4698 0912 | E-mail:

"Helt ude i skoven"

Vores juletræer sælges i Singapore

Juletræer sejles til Singapore

Vores juletræer sælges i Singapore

Når juleklokkerne kimer til julefest i 2018, er en del af juletræerne i Singapore fra vores plantage i Tureby. For første gang siden vi etablerede vores plantage, bliver en beskeden del af vores prima juletræer sejlet til Singapore i en kølecontainer.

Efter ca. 4 uger på skib ankommer træerne omkring den 20. november og er klar til at blive solgt 10.000 km. væk fra det sted, hvor de i flere år har vokset sig store og flotte, inden de til sidst er fældet og nettet.

Alle træer bliver grundigt undersøgt af Landbrugsstyrelsen, inden de pakkes i kølecontaineren. De undersøges for sygdomme og skadedyr, da kun sunde og sygdomsfrie juletræer må eksporteres til Singapore. Efter endt inspektion pakkes containeren med de godkendte juletræer, inden den forsegles. Herefter starter køling af containeren helt frem til ankomst i Singapore.

Men hvorfor sejle ægte og naturlige juletræer hele vejen til Singapore? Kan det virkelig betale sig? Bruger de ikke juletræer lavet af plastik? Vi gætter på, at svaret er det eksklusive i at have et naturligt juletræ. Der bor en del europæere i Singapore, for hvem et plastikjuletræ bare ikke giver den helt rigtige stemning, når familien er samlet, og der skal deles gaver ud.

Top